Der sker en masse!

Der er sket en hel masse i klubberne i de forløbne uger.
Der er blevet juiced og bagt knækbrød og meget andet.
I en af klubberne er der sat timer af til en madmor, som sørger for sunde variende mellemmåltider. Hun laver alt fra supper til småretter og har endda indført madordning til pædagogerne også. Børnene er vilde med det, selvom der også indimellem er et par stykker  (ud af 50-80 børn) synes juicen smager for meget af grape eller brødet burde være hvidt.
I alle klubberne er man enige om at det ikke er børnenes smagspræferencer som er et "issue", det er pædagogernes ressourcer - altså helt lav praktisk; hvor mange hænder der er på arbejde den dag. En pædagog fortalte at " vi var tre medarbejdere til 70 børn, så den dag blev det til 3 mariekiks og et æble".

Så selvom at ressourcer er en forsætning, bliver der alle steder lavet måltider med flere grøntsager og mere fuldkorn. I en af aftenklubberne tilbydes nu ugentligt et aftenmåltid, og det har betydet at der melder sig flere børn ind i aftenklub, fordi de gerne vil være med til at spise og hygge sig omkring måltidet. Her vil børnene gerne have "rigtig mad" altså noget som er velkendt, og menuen står på spagetti med kødsovs og karryboller. Pædagogerne her vil rigtig gerne have inspiration til at skjule grøntsagerne.
Andre vil gerne have inspiration vha. opskrifter, et bagekursus og hjælp til indkøb.

En af de vigtigste pointer jeg har hørt er "at vi kan ikke være bekendt at prioritere måltidet så lavt, når det er det første børnene spørger os om dagligt, er hvad er der til "frugt", for det er åbenbart vigtigt for dem."

Hvad skal en kostpolitik indeholde?

Først spørgsmål er: Hvad skal en kostpolitik indeholde?
Andet spørgsmål er: Hvad skal vi så tilbyde?

I de tre medvirkende klubber bliver der prøvet mange nye ting af. Der er mange oplevelser og erfaringer som bliver formet.
For at starte med det første spørgsmål, var der to workshops som skulle kaste lys over fænomenet "kostpolitik". Der er mange måder at betragte en kostpoltik, men først og fremmeste skal den bekrive den kost som tilbydes i den enkelte klub.Formålet er i høj grad at gøre visioner, krav og holdninger mere synlige og bevistgjorte. Hvad er det vi i klubben gerne vil tilbyde og hvorfor?

En kostpoltik indeholder målsætninger som både er kortsigtede og langsigtede- fælles for dem er at de praksisorienterede og handlingsorienterede.

Således har klubberne debatteret "kostpolitik". Hvad er mellemmåltidets vigtigste opgave var et spørgsmål som blev besvaret med "Skal inddrage børnene i tilberedningen"" Det skal være hurtigt/ nemt/udfordrende at tilberede" "Skal indeholde fuldkorn" Skal indholde mindre fedt og sukker" "Skal være mættende" eller "Rigtig mad".
Dette er eksempler på målsætninger som er praksis- og handlingorienterede og dette er blot udklip af de målsætninger som klubberne bestemte sig for.
Afhængig af klubben var der også ønske om at lave om på betalingssystemet, prisen og indkøb.

Udfra nogle af disse målsætninger er der formuleret et forløbig kostpolik som eks. for Klubben Blåkanten er formuleret således:

Formålet med at formulere en kostpolitik til klubben Blåkanten er at gøre visioner, krav og holdninger til kost mere synlige. Kostpolitikken skal være en hjælp i det daglige praktiske arbejde med at tilberede, planlægge og tilbyde børnene mellemmåltider som er sundere alternativer til slik, sodavand og fastfood. I klubben er der et nuanceret billede på sundhed og sund mad, som ikke fokuserer på forbud, men på at det er en pædagogisk opgave at skabe rammer for at børnene har valgfrihed og får lyst til at vælge sundere alternativer.

I Blåkanten er der en kultur omkring mellemmåltiderne, som i høj grad inddrager børnene i planlægningen, indkøb og tilberedningen. Ligeledes er den sociale relation til pædagogerne udgangspunkt for børnenes deltagelse, og er derfor er rammerne for mellemmåltidet styret af pædagogerne og børnene fra dag til dag.  Børnene er med til at planlægge, handle og tilberede mellemåltiderne som kaldes ”frugt” både midt på dagen i dagklub og der tilbydes ligeledes et mellemmåltid om aftenen i aftenklubben.

Dette er et eksempel og klubberne er fuld gang med at prøve Deres "poltikker" af på deres daglige garbejde i klubberne.

Knækbrød hitter i klubberne.

Alle klubberne i projektet vil gerne indfører mere fuldkorn og fuldkorn i stedet for raffinerede kornprodukter. Det er der god mening i, for fuldkorn mætter bedre, giver lavere stigninger i blodglucose og er mere end bare kostfibre. Hvad vil det så sige? Jo fuldkorn er hele kornet, dvs. med kostfibre, stivelse, vitaminer og mineraler. Det er en realistisk målsætning at indfører mere fuldkorn og udskifte raffinerede kornprodukter med fuldkorns produkter.

Knækbrød er trendy spise. I mange dagligvarebutikker kan man købe dyre delicatesseknækbrød. De indeholder fuldkorn og en masse sunde frø og kerner.
Dette er en nem opskrift på knækbrød til 50 pers.

KNÆKBRØD
3 dl havregryn
3 dl sesamfrø
3 dl hørfrø
3 dl solsikkefrø
3 dl græskarkerner
9 dl hvedemel
3 dl rugmel eller grahamsmel
3 tsk bagepulver
4½ tsk salt
3 dl smagsneutral olie
6 dl vand

Rør det hele sammen til en klistret lind masse. (som tyk havregrød) Del dejen i 6 portioner og rul ud mellem to stykker bagepapir (det er ikke så besværligt som det lyder) Tag øverste bagepapir af og læg dejen på bageplade. Skær forsigtig dejen i knækbrødsstykker med en sløv kniv. Bag ved 180 gr varmluft (200gr alm) i ca 20-25 min. Hold øje de sidste fem, for pludselig tager de meget farve. De skal være gyldne. De køler på en rist.

De kan spises som kiks eller med pålæg.

En workshop med grønne drinks.

Så er vi i gang! To klubber er i første omgang med i projektet. Hver klub har nedsat en "kost"gruppe og med dem har vi talt om værdisæt, holdninger til sunde og usunde fødevarer, tilvalg, fravalg og valgmuligheder samt ideer og problemstillinger.

Vi startede workshoppen ud med at serverer en grøn drink - en frisk juice af æble, vindruer og spinat. Den har en flot grøn farve og hertil serverede vi lidt tørrede frugt og nødder til. Her er opskriften.

Powerdrik
Til 10-12 pers
1 pose frisk spinat (250 g)
1, 5 kg æbler
1 kg vindruer

Det kører igennem en juicer og ud kommer en flot grøn saft, som med fordel kan bruge et skævt citronsaft for at vedblive grøn.
Juicen var en stor succes og med dette vitaminboost i maverne, var der et godt offset for at tale om retningslinjer for en kostpolitik.

Workshoppen var opsat i fire elementer:
1. Samlet diskussion som omhandlede om klubben skal tilbyde eller at børnene må medbringe fødevarer af ulødig karakter. Emnerne omhandlede slik, sodavand, chips og fastfood.
2. En gruppeopgave, som handlede om at prioritere tre målsætninger for de mellemmåltider som tilbydes.
3. Samlet diskussion om at sætte ord på "hvad er et mellemmåltids vigtigste opgave"
4.Ídeforum

Samlet for begge klubber var at interessen var stor.
Medarbejderne i klubberne synes det er et spændende projekt og udgangspunkt for alle var at de ønskede inspiration og alternativer til de mellemmåltider som de udbød på nuværende tidspunkt.
Mange mente at det er vigtigt at børnene bliver inddraget i vidt mulig udstrækning.
Der var også ønske om at kunne tilbyde de unge som kommer i aftenklub et måltid, som kunne ersatte den fastfood, som de ellers spiser som aftensmad.
Til gengæld var der stor forskel på om det var vigtigt at mellemmåltiderne skulle være fedtfattige, sukkerfri, indeholde grøntsager/frugt/kød mv. Tilgengæld var alle enige om at det var en god ide at fuldkornmel og produkter blev indført i stedet for konventionelle hvedemelstyper af brød, pasta, ris mv.
Nogle synes at mellemmåltiderne skulle være nemme og hurtige at tilberede, mens andre synes at de godt måtte være udfordrende at tilberede.

Nu er vores to dygtige praktikanter Anja og Lisa sat på en opgave, som er at udvikle, planlægge og formidle de nye mellemmåltider som opfylder alle ønskerne. Så følg med, så vil der komme inspiration og opskrifter her på bloggen.

Et indlæg om frugt og grønt, determinanter der påvirker valget af sunde fødemner

En rapport fra Fødevarestyrelsen DTU fra 2008 peger på at danske børn og unge i alderen 4-14 år spiser for usundt, herunder at 77 % af dem indtager for meget fedt, 64 % for meget sukker og kun 33% spiser den anbefalede daglige mængde af frugt og grønt i forhold til de officielle anbefalinger (Fagt et al 2008). Det er især børnene og de unges mellemmåltider, der indeholder meget sukker og fedt i form af sødede drikke, chokolade, slik, chips og is (Fagt et al 2007). Det er et problem fordi et højt sukker- og fedtindhold skal ses som en væsentlig del af forklaringen på en positiv energibalance, som kan fører til overvægt og fedme blandt børn og unge – et problem der har været stigende i mange år. Usunde kostvaner har muligvis også betydning for koncentrationsevnen og indlæringsevne og as we speak bliver der gennemført store danske undersøgelser – bl.a. OPUS som bl.a. har til formål at undersøge kostens indflydelse på læring og trivsel.

Et lavt indtag af frugt og grønt giver øget plads i kosten til usunde fødevarer rige på sukker og fedt, hvilket er et argument for at øge indtaget af frugt og grønt. De officielle kostråd om et indtag på 600 g frugt og grønt dagligt tager udgangspunkt i gennemsnitskosten for børn og voksne over 10 år. Gevinsterne ved frugt og grønt er at det er gode kilder til kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og at en kost med et højt indhold af frugt og grønt virker forebyggende i forhold til udvikling af fx fedme og livsstilssygdomme. Danske børn i alderen 11-14 år spiser i gennemsnit 355 g frugt og grønt om dagen og det er kun 10 %  der indtager de anbefalede 600 g. Samme tendens ses hos unge i alderen 15-18-årige, hvor gennemsnitsindtaget er 315 g om dagen. Efter mange års kampagner 6 om dagen, kan man undre sig over at indtaget ikke er højere, men hvad kan så forklare dette.?

Rapporten ”Børns frugt og grøntvaner” fra 2005 skitserer mange faktorer som har indflydelse på valg.

• Tilgængelighed
• Friskheden af frugt og at den er indbydende
• Grøntsagerne er en del af aftensmåltid, frugt er en del af mellemmåltider.
• Manglende kendskab til flere typer af grøntsager
• Grøntsager børnene ikke kan lide
• o   Smagspræferencer - søde frugter

o   Usunde vaner og holdninger i familien

o   Begrænset fokus på frugt og grøntsager i familien, som knytter sig til tilgængelighed

o   Økonomiske ressourcer er ikke determinant for at spise frugt og grønt

o   Mediernes markedsføring af usunde fødevarer

o   Tilgængeligheden af usunde fødevarer

o   Normen blandt venner

Disse determinanter opererer på flere niveauer, således kan spisevaner som en del af livsstilsbegrebet, forklarer nogle af de forhold som har indvirkning på valget af fødeemner som dækker mange elementer, som her er illustreret ved en model af Albertsen og Christensen 2002. Livsstilsmodellen opererer på tre niveauer: et samfundsmæssigt niveau, et lokalt niveau samt et personligt niveau. Disse niveauer indeholder faktorer, som har indflydelse på valg af livsstil, enten direkte eller i samspil med andre faktorer på samme niveau eller fra et andet niveau.

  

Jeg vil gerne sige lidt om den determinant, som omhandler sociale relationer, netværk eller nævnt som normen blandt venner, fordi den kan være afgørende for om tilgængeligheden af frugt og grønt vil fører til indtaget øges. Vi kan ikke regne med at blot fordi vi kommer med frugtspyd og lækre grøntsagsposer, at de så vil spise det.

I ungdommens år begynder de unge at løsrive sig fra forældrene, og det bliver i stedet især fra jævnaldrende, de unge tilegner sig deres normer og holdninger. Hvor de yngre børn taler meget individuelt om mad, taler de unge om, hvad ”vi” kan lide, og om hvordan ”vi” spiser frokost (Bruselius-Jensen 2007). Denne ”vi kultur” ses også i den måde, de unge (fra omkring 6. klasse) påvirker hinanden i forhold til, hvilken holdning de har til frokostmåltidet. De indflydelsesrige elevers holdning til madpakken kan være toneangivende for hele klassens fælles holdning, fx i forhold til hvad der giver prestige, status og anerkendelse at have med i madpakken, eller om madpakker i det hele taget er populære (Bruselius-Jensen 2007). For mange yngre børn er madpakken en måde at fastholde kontakten med hjemmet, hvorimod de unge bruger maden til at tage afstand fra hjemmet og til at associere sig med jævnaldrende (Nielsen 2003), ved f.eks. at erstatte madpakken med en tur til den lokale bager. De unge anlægger en slags subjektivering, der åbner op for utallige måder, hvor de selv træffer valg om hvordan de vil leve deres liv og iscenesætte sig selv (Jacobsen 1998). Med sociologiske briller vil det sige at indtag af mad i selskab med andre giver mulighed for selviscenesættelse og er et forsøg på at forme ens egen identitet (Holm 1997). Ud fra denne hypotese kan mange forhold i unges liv, hvad enten det er maden, de spiser, tøjet de går i eller musikken de hører, på denne måde føres tilbage til og forstås som et udtryk for deres identitetsdannelse.

Spørgsmålet er således hvordan det kan blive en måde at iscenesætter sig at spise sundt fremfor usundt? Jeg tror ikke desto mindre det er vigtigt at de børn og unge som vi ønsker, skal spise mere frugt og grønt selv skal være med til at udvikle initiativet. De skal have ejerskab og det opnår de ikke, hvis der serveres en frugtkurv hver anden dag. Ikke at undervurdere konklusionen fra rapporten ”frugtkvarter” 2009, hvor tilgængelighed udpeges som den vigtigste determinant for at øge indtaget af frugt og grønt.

Take home pointerne i dette meget lange indlæg må være de to nøglebegreber: Tilgængelighed og ejerskab

Bålmad og Skt. Hans Bål

Med Skt. Hans bålet klar i erindring, kommer her et indlæg om bålmad om børn.
I forbindelse med projektet og den praktisk arbejdspakke, som handler om at tilbyde børn og unge sunde mellemmåltider er det stående spørgsmål : Hvad kan vi lave?

Der er jo mange muligheder, men denne ide kommer fra Københavns Madhus som står for bespisning af 450 institutioner i København. De har erfaringer med at inddragelse af børnene i madlavningen, giver børn som har lyst til at smage på nye madvarer og retter og som spiser mere. De kalder det et led i "maddannelsen" som må være et begreb som hører til under en kategori vi kan kalde madkultur. Under samme kategori fortæller de brændende om "madmod" og "madglæde", og så vi er altså langt fra den før-nævnte bespisning.
At madlavning er en pædagogisk opgave rækker udover vuggestuer og børnehaver og jeg synes bestemt at vi i dette projekt kan lade os inspirerer.

Lad os lave mad på bål og lad børn og unge deltage i madlavningen. Mon ikke mange klubber har bålplads?
Bliv selv inspireret på

http://www.kbhmadhus.dk/servicenavigation/om-os/nyheder/nyhedsarkiv/2011/juni/baalmad-for-boern

En dag med Impulsen

Impulsen i Høje Taastrup Kommune vil gerne deltage i projektet og i dag har jeg besøgt klubben for at holde et oplæg. Min målsætning var at lave et oplæg som problematiserede overvægt og fedme hos børn og unge og gav et billede af de kostmæssige faktorer som kunne være medvirkende til den stigende prævalens af overvægtige/fede børn i Danmark. En ny undersøgelse af fødevarestyrelsen peger på indtaget af for søde mellemmåltider og Motions- og Ernæringsrådet estimerede i 2007 at 30% af børn samlede energiindtag kommer fra mellemmåltider og dettte tilskrives et højt indhold af mættet fedt. Fra sundhedstyrelsens hjemmesiden www.sundhedsprofil2010.dk sammenlignede jeg tal fra Høje Taastrup Kommune med resten af landet og det viser sig at 51,5 % er i Høje Taastrup Kommune er overvægtige sammenlignet med 46,7% på landsplan. 16,9 % er svært overvægtige sammenlignet med 46,7% på landsplan. I Høje Taastrup Kommune  har 20% af indbyggerne en stillesiddende fritid sammenlignet med 15,9% på landsplan. Høje Taastrup gør noget ved problemerne og er kåret som årets idrætskommune 2010. Impulsen og mange andre klubber har deltaget i arbejdet med at implimentere mere fysisk aktivitet.

Gruppen af børn og unge som benytter sig af fritids- og ungdomsklub er i alderen 10-18 år, og vil i denne periode danne identitet og forankre mange vaner. Forhåbentlig nogle rigtig gode vaner, eftersom Impulsen deltager i projektet og ønsker en kostpolitik og at tilbyde sunde mellemmåltider.
Medarbejderne i Impulsen var positive og meget interessede i hvordan det pædagogisk arbejde kan indgå i tilberedning af mellemmåltider, således at "bartjansen" ikke bare var en "varm kartoffel".
I august vil en workshop, hvor medarbejderne skal arbejde med kostpolitik, værdigrundlag og målsætninger løbe af stablen. Det glæder alle sig vist til.